Omgivet af Mount Abus forrevne pragt og frodige vegetation og tæt ved Nakki-søens stille vand ligger Madhuban, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet.
Madhuban er stedet, hvor tusinder af Brahma Kumaris-studerende fra næsten 100 lande samles for at komme dybere i deres meditationspraksis. Madhubans klare og fine åndelige atmosfære ansporer til dybere oplevelser. En udøver af Raja Yoga meditation behøver ikke at lave radikale ændringer i sin livsstil eller forlade hjem og familie for altid. Nogle få uger i Madhuban, væk fra verdslige gøremål, vil kraftigt øge den studerendes spirituelle vækst. Foredrag og workshops giver væsentlige værktøjer, som sætter den studerende i stand til at udforske og frembringe den spirituelle energi, som findes i ethvert menneske.
Madhuban campus
Madhuban-universitetet har med årene udviklet sig til et omfattende, men stadig hyggeligt kompleks af sovesale, beboelseskvarterer, meditationssteder og bygninger, som huser spisefaciliteter, administrative kontorer, en boghandel, en telefoncentral og en lægeklinik. Det rummer også Universal Peace Hall, et auditorium med 3000 pladser, hvor der løbende har været afholdt internationale konferencer siden 1983. Spisefaciliteterne kan bespise op til 4.000 mennesker.
Ligesom Mount Abus kølige højder indbød kongerne i Rajastan til tilbagetrækning fra deres daglige rutiner, bliver mennesker fra alle dele af verden tiltrukket af Madhubans spirituelle energi. Borte fra larm og uro fører Madhuban dig til en anden verden.
