Skip to navigation | Skip to content
Shantivan

Shantivan - Fredsskoven

Shantivan

Ved foden af Mount Abu, lige før Abu Road begynder sin opstigning til Mount Abu, ligger der til venstre for vejen et storslået kompleks, det tredje Brahma Kumaris campus, Shantivan. Denne samling af forskelligartede bygninger blev bygget for at imødekomme universitetets stadigt voksende aktiviteter inden for spirituel undervisning og træning. Det er et ideelt sted til afholdelse af konferencer, spirituelle møder og retreats med moderne kommunikations- og transportmidler, store køkken- og spisefaciliteter, et praktisk vejsystem, elektricitet og solenergi.

Shantivan

Den majestætiske Diamond Hall

Hovedattraktionen i Shantivan er den imponerende Diamond Hall, der blev bygget til universitetets diamantjubilæum. Den fremtoner storslået i arkitektur, kunst og udstyr og har plads til 20.000 mennesker.

Shantivan

Shantivan campus

Shantivan-komplekset indeholder en overordnet konferencesal og seks mindre rum. Konferencesalen har 1.200 siddepladser, og der er simultantolkningsanlæg på seks sprog. De mindre sale kan hver rumme 350 og er egnede til foredrag, seminarer, workshop osv. Der er også to meditationsrum og et "åndeligt museum" i denne campus. Shantivans beboelseskvarter har plads til 15.000 gæster.

I tillæg til denne gigantiske konstruktion har Shantivan det største parabol-solanlæg i Indien, som producerer dampvarme til madlavning; og som sammen med vindenergi producerer elektricitet til computere, telefonanlæg og nødbelysningssystemer (emergency lighting systems).

I en af bygningerne findes universitetets trykkeriafdeling, som udgiver de to månedlige magasiner: Gyanamrit (på hindi) og World Renewal (på engelsk) sammen med diverse bøger på adskillige sprog.

Print this page